Tag Archives: cystenyrer

Om at være i krigshumør

Efter endnu en meget lang pause fra bloggen, så må det være på tide med et nyt indlæg. Kriser i livet har det med at presse dem frem.

Sidste indlæg handlede om cystenyrer, som jeg jo naturligvis stadig muntrer mig med. Det er gået lidt op og ned, men på det sidste mest ned. Vi havde håber, at jeg ville gå over til årlige kontroller, men sådan er det ikke gået, da mit blodtryk er gået lidt amok og nu er jeg på medicin mod forhøjet blodtryk. Det har ikke helt hjulpet nok, men det hjælper dog. At tabe nogen kilo vil selvfølgelig også hjælpe, så det arbejdes der på bl.a. med tre ugentlige løbeture og nu skal kosten følge efter. Vi satser stadig på, at det drejer som om type to, men jeg har smerter dagligt og har indimellem lidt åndenød på tidspunkter, hvor det ikke giver mening. Ikke gode tegn.

Arbejdsmæssigt er det heller ikke på toppen. Min kommune vil nedlægge den skole jeg underviser på. Ikke alene det, men de vil lukke alle kommunens skoler og så genåbne de fleste som fire nye skoler med flere matrikler. Hele processen har været præget af manglende evner og vilje til en reel debat. Debatten er præget af henvisninger til talmateriale som ikke har noget at gøre med høringsforslaget, da man har valgt en model, der ikke er med i det katalog over mulige scenarier. Der har været udtalelser, som man kun kan betragte som diskriminerende i forhold til etnicitet og man har fra sidelinjen pludselig kastet hele kommunens specialundervisningsområde med ind i forslaget. Det var ellers ikke en del af det oprindelige katalog og der findes derfor ingen beregninger på forslaget. Hele forslaget mangler pædagogiske overvejelser og baggrund. Der mangler store overvejelser omkring logistikken. Specialområdet skal fremover samles på en matrikel, hvor alle områder skal være. Det drejer sig om alt fra udviklinghæmmede, fysisk handicappede, børn med autisme, børn med massive adfærdsproblemer, tidligt skadede osv osv. Der findes ingen gode begrundelser for dette, men man forventer, at kunne effektivisere området ved øvelsen. De børn med generelle indlæringsvanskeligheder som er placeret i det tilbud jeg underviser i, forventer man fremover at inkludere i almene klasser, som i mange tilfælde vil være store klasser med minimum 23,8 elever. En række af mine kolleger og jeg selv vil så blive placeret rundt på de forskellige skoler, så man er sikker på, at de kompetencer lærergruppen har bliver spredt. Det virker ikke særlig klogt.

Drejede det sig så bare om mit job, så var det næsten til at leve med, men det drejer sig også om min søn. Han skal fremover dele skole med en meget blandet elevgruppe med en lang række meget utilpassede elever fra “adfærdsskolerne”. Jeg kender til en række elever i de tilbud og jeg ved hvordan de behandler de svageste elever på en skole. Det bliver ikke rart og jeg er meget bekymret på min søns vegne.

Dette er en kamp der skal kæmpes og det bliver den bl.a. gennem interview i lokalpressen, læserbreve, debat i internetfora. Byrådet stillede selv en forum til rådighed, men de valgte ikke at benytte det i særlig høj grad og lukke det og slettede alle indlæg, da der blev stillet en række gode spørgsmål, som de ikke havde svar på.

Reklamer