Om ikke at orke bloggen og debatten

Så gik der igen mange måneder uden et indlæg og jeg kan egentlig ikke rigtig forklare det. Måske er jeg bare gået død i online- livet. Mine tweeds og Facebook- opdateringer er også færre end nogensinde og som regel om et ellers andet surt. Gider jeg virkelig være en sur gammel mand? Har dog købt denne t- shirt, for helt uden humoristisk sans synes jeg nu ikke jeg er.

20120623-132919.jpg

Det handler i bund og grund om følelsen af, at den indsats man føler man gør, ikke fører nogen vegne. Hvis man med saglige argumenter kæmper for sin arbejdsplads, så taber man mod politiske beslutninger baseret på fejl og til politikere, der tager beslutninger mod bedste vidende. Det handler i dag også om skuffelse over regeringen, der i den grad har adopteret en tidligere regerings besynderlige menneskesyn og dermed gør livet for handicappede vanskeligere end det behøver at være.

Det handler om mit lidt kontroversielle synspunkt, at en række af de problemer der er med bevillinger og hjælpeforanstaltninger i forbindelse med et handicappet barn, et stykke hen ad vejen er selvskabt af forældrene. Jeg overraskes på ugentlig basis over, hvad folk søger betalt og hvor stor forskel der er på opfattelsen af, hvor stort et ansvar man som forældre selv skal tage. Det er ikke alle, deri mine øjne har en rette balance og indimellem undres jeg over, hvordan man vurderer hvilken hjælp, der skal tildeles. Det er i hvert fald godt gammeldags træls, at få at vide, at man oftere vil få et nej, fordi man på rådhuset betragtes som resourcestærk. Især fordi vi så sjældent søger om noget.

Ikke mere brok denne gang. Gerne debat.

Overvejer om man ikke skulle blogge om andre emner end handicap og autisme.

Reklamer

3 responses to “Om ikke at orke bloggen og debatten

  • Kathrine Felland Gunnløgsson

    Det offentlige system er et kapitel for sig, når det gælder livet som forældre til et handicappet barn. Min erfaring er desværre også at der ryger flere nej’er end ja’er over disken. F.eks. fik vi afslag på betalt deltagelse i SIKON fordi vi havde fået et kursus 3 år tidligere…. Set i det lys har vi flere gange selv valgt at betale. Bl.a. for SIKON og senest har vi selv købt KAT-Kassen. Det var hurtigere og lettere end kommunens sagsbehandling – og så kunne vi også magte det økonomisk.
    Jeg synes for så vidt at det er i orden at få noget økonomisk kompensation, hvis ens barn giver udgifter ud over det sædvanlige. Men hvis man selv har mulighed for at betale, bør man gøre det, synes jeg.
    Jeg har det måske naive håb at det vil give flere ressourcer til dem der har brug for det.
    Så devisen for mig er “Yde efter evne – nyde efter behov”. Er det mon også kontroversiel?

    • Ousen

      Jeg tror i bund og grund vi er helt enige. Vi har endnu ikke været til SIKON, men kunne da bestemt godt tænke os, at prøve.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: