Om at genopdage sit første indlæg

Omvæltning

Skrevet af Ousen 8 november 2006, klokken 09:32

 

Forrige tirsdag blev det hele vendt op og ned. Vi fik at vide at Kristoffer var retarderet. Onsdag autist. Det går hurtigt her i verden. Den ene dag har man en søn, der ganske vist er lidt langsom i udviklingen, for den næste at have en retarderet autist. Det vender sgu op og ned på det hele.

Tanker om hvordan det hele skal gå og hvordan vi løser det hele bedst muligt tumler rundt i hovedet. Vi er fortrøstningsfulde, men samtidig er det en kæmpe opgave vi går i møde. Hvordan strukturerer vi det her? Hvordan begrænser vi Kristoffers forvirring? hvor hurtigt får vi et bedre pasningstilbud? Mange spørgsmål, men indtil videre ikke mange svar.

Det er trods alt godt han kun er to. Så kan vi nå at redde mange problemer der eller senere ville melde sig.

Allerede kommentarer til det jeg skriver. Fedt nok. Og positive og gode indlæg, der kan bruges til noget. Kendte godt hjemmesiderne og har haft stor glæde af dem, men alligevel. Tak for tippet.

Vi skal stå sammen. ingen tvivl om det. Det gør vi allerede. Vi har tudet sammen og grinet sammen mange gange siden sidste uge. Det hjælper med lidt galgenhumor ind imellem. Vores lille unikum skal naturligvis have en god og tryg familie, hvor vi står sammen om tingene. 

 

Stikord: autist

Trackback-URL: http://www.ebblog.dk//track.php?art=5570

 

#2 Kommentar fra Hvepsen (svar):

Det aller vigtigste i den svære situation er at i som forældre står sammen, selv om det til tider vil sætte jeres tålmodighed på en stor prøve.
Hvepsen ønsker jer al mulig held og lykke fremover.
Pøj pøj
Hvepsen

Upassende? Tip moderator!Skrevet 8 november 2006, klokken 09:52

#3 Kommentar fra Lujo (svar):

Pludselig at opdage, at det vi troede og forventede ikke holder stik, kan være et chok.De værktøjer vi forventede at skulle tage i brug må pludselig erstattes med nye værktøjer om vi først skal anskaffe. Det kan være en frustrerende tid hvor usikkerheden kan være stor. Tanker, håb og drømme kan pludselig antage andre dimensioner. Jeres lille Kristoffer er et unikt barn i kraft af dén han er.Kærlige tanker
Helle

Upassende? Tip moderator!Skrevet 8 november 2006, klokken 10:16

#4 Kommentar fra Memento (svar):

Jeg er ked af det på jeres vegne. Det må være en frygtelig besked at få – og forholde sig til. Heldigvis er forældres kærlighed så ubeskrivelig stor – gu´ske lov at jeres lille søn har jer! I vil blive hans “tolke af verden” og den faste klippe en autist, og alle andre børn, har så meget brug for. Jeg hørte engang en mor til en dreng med autisme beskrive følelsen af, hvordan alting væltede sammen om hovedet på hende, da hendes søn fik diagnosen – hun sagde så smukt ” at få et barn er på mange måder, som at skulle på sit livs rejse til smukke Australien….man forbereder sig, glæder sig og har næsten alting planlagt oveni sit hoved på forhånd… man har pakket, har sat sig i flyet, alt er så spændende og så dejligt – man glæder sig så meget til at udforske dette spændende store, dejlige kontinent.. Og så lige pludselig råber stewadessen “så er der kun 10 min. til vi lander i Holland” – sådan føles det at få afvide at ens barn er handikappet.. Intet blev som man troede og håbede, men når skuffelsen og sorgen har lagt sig, finder man ud af at Holland er et dejligt sted, fyldt med masser af gode oplevelser, smukke blomster og fede timer”.
Som du selv skriver er det din søns held, at hans handikap er opdaget så tideligt – han vil blive skånet for mange nederlag, fiaskoer og hårde tider, idet i allerede nu kan tilrettelægge hans dag og liv, så han har størst mulighed for gode dage og udvikling. I ønskes alt muligt held og lykke… Tanker herfra.

Upassende? Tip moderator!Skrevet 10 november 2006, klokken 18:15

#5 Kommentar fra easydriver (svar):

Jeg kører som taxachf.Og jeg kører en del med autister, og ofte har jeg tænkt at de er en gave, i vil få mange vidunderlige oplevelser med jeres barn, det lover jeg jer.

Jeg kører emd en 13 år autist en gang om ugen, han er bare en vidunderlig unge, jeg forstår jeres angst og nervøsitet, men det skal nok gå alt sammen;o)

VARME kram herfra.

Om at se autsismens ansigt (Endnu et gammelt indlæg)

Faldt lige over dette lille klip på Youtube. Han ligner min søn en del. Både udseende og i de ting han gør. Jeg genkender tangen i munden, rækken af legetøj. Min søn er ikke begyndt at stable i højden og skriver ikke, men er faktisk meget optaget af at studere f.eks. det der er på bagsiden af en DVD og kan vælge den han vil se på baggrund af bagsiden. F.eks. hvilken af hans toget Thomas DVD’er. Han har så mange, at jeg næsten ikke kan kende forskel, men han kan.

http://www.youtube.com/watch?v=G7kHSOgauhg

Om at gøre noget helt vildt grænseoverskridende

Følgende vil nogen have læst i dagene omkring 2. januar, da jeg har kopieret det fra den gamle blog.

Overskriften kunne tyde på et eller andet vildt og i min verden har jeg lige gjort noget helt sindsygt grænseoverskridende.

Jeg har netop talt med vores sagsbehandler på kommunens handicapafdeling og bedt hende sætte processen om aflastning i gang. Det synes jeg fandme er græsneoverskridende. Tænk sig at nå til en erkendelse af, at man ikke altid kan tage sig af sit barn som man ønsker at gøre det. At man ikke i får tanket energi i weekender og ferier, men kommer tilbage til arbejde og glæder sig til en pause.

Misforstå mig ikke. Jeg elsker at være sammen med ham og ville ikke bytte for noget i verden, men det er hårdt, at være sådan på mærkerne en hel juleferie. Det er ikke godt for hverken forældre eller barn. I gør bed den lille adskillige gange, fordi han var så fuld af spændinger og frustrationer. Dette på trods af, at vi virkelig har prøvet at gøre det så godt vi overhovedet kunne.

Vi arbejder begge med børn hver eneste dag og jeg arbejder endda med børn med specielle behov at gøre og har derfor en masse gode pædagogiske redskaber i rygsækken, men når man ikke har overskud, så hjælper det intet.

Så nu er processen i gang. Et meget uddybende skema og alle vores private forhold kommer ind ad døren en af de nærmeste dage. Så skal vores svar vurderes og vi skal til en række møder, inden der  overhovedet kommer til at foregå en vurdering af om vi opfylder de krav der skal opfyldes. Skulle vi komme i betragtning, så er der hele spørgsmålet om privat aflastning eller institution.

Jeg synes min morgen har været grænseoverskridende og glæder mig til at min kone kommer fra arbejde, så jeg kan dele med hende.

Nu vil jeg nyde den ekstra fridag jeg har i slutningen af min ferie og prøve at tanke noget overskud. Tror jeg vil bruge nogen af de penge jeg fik fødselsdagsgave og bytte en enkelt gave.

Om at synge lange bange sange

Vil ikke skrive så meget, bare nøjes med et link.

 http://www.youtube.com/watch?v=NUKLunm1nTg