Monthly Archives: juli 2008

Om at rejse

“Velkommen til Holland.”
Af Emily Perl Kingsley.

Jeg bliver ofte spurgt om,
hvordan det er at leve med
og opdrage et barn med
handicap – bedt om at
hjælpe mennesker , som ikke
har haft den enestående
erfaring , med at forstå den ,
med at forestille sig , hvordan
det ville føles.
det er sådan her…..

At vente et barn er som at
planlægge en drømmerejse –
til Italien.
Du køber en masse
rejsehåndbøger og lægger
eventyrlige planer.
Colosseum , Michelangelos
David , gondolerne i
Venedig. Du lærer dig
nyttige vendinger på
Italiensk. Alt er meget spændende.

Efter måneders spændt
forventning kommer endelig
dagen. Du pakker dine
kufferter og tager af sted.
Flere timer senere lander
maskinen. Stewardessen
kommer ind og siger :
”velkommen til Holland”.

“Holland?!” råber du.
“hvad mener du med
Holland? Jeg har bestilt en
rejse til Italien! Jeg skulle
være i Italien! Hele mit liv
har jeg drømt om at komme til
Italien!”

Men der er lavet om på
fartplanen. Maskinen er
landet i Holland , og der må
du blive.

Det er vigtigt , at de ikke
har ført dig til et rædsomt ,
fælt , snusket sted , fuld af
pest , sult og sygdom. Det er
bare et sted , som er
anderledes.

Så du må ud og købe nye
rejsehåndbøger.
Og du må til at lære et helt
nyt sprog.
Og du møder en helt ny
type mennesker , du ellers
ikke ville have mødt.

Det er som sagt et sted , der
bare er anderledes.
Tempoet er langsommere
end i Italien ; der er ikke så
pragtfuldt.

Men når du har været der
et stykke tid og har fået
vejret , ser du dig omkring……
Og opdager efterhånden , at
der er vindmøller i
Holland……og Holland har
tulipaner. Holland har
endda Rembrandter.

Men alle , du kender , har
travlt med at rejse til og fra
Italien….og de praler af ,
hvor vidunderligt de havde
det der. Og resten af dine
dage vil du sige : ”ja , det var
der , jeg skulle have været ;
det var det jeg havde planlagt”.

Og smerten ved det vil
aldrig , aldrig , aldrig
nogensinde fortabe sig….for
tabet af den store drøm er et tab
af stor , stor betydning.

Men….hvis du bruger dit liv
til at sørge over den
kendsgerning , at du ikke
kom til Italien , bliver du
aldrig fri til at værdsætte og
nyde det helt specielle , det
virkelig vidunderlige…..ved

Holland.

Reklamer

Om at dyrke offentlig sex

Det er sgu ikke hver dag man er så heldig, at der udspiller sig stor erotik lige foran næsen på en, men i går var jeg heldig.

 


Om at genopdage sit første indlæg

Omvæltning

Skrevet af Ousen 8 november 2006, klokken 09:32

 

Forrige tirsdag blev det hele vendt op og ned. Vi fik at vide at Kristoffer var retarderet. Onsdag autist. Det går hurtigt her i verden. Den ene dag har man en søn, der ganske vist er lidt langsom i udviklingen, for den næste at have en retarderet autist. Det vender sgu op og ned på det hele.

Tanker om hvordan det hele skal gå og hvordan vi løser det hele bedst muligt tumler rundt i hovedet. Vi er fortrøstningsfulde, men samtidig er det en kæmpe opgave vi går i møde. Hvordan strukturerer vi det her? Hvordan begrænser vi Kristoffers forvirring? hvor hurtigt får vi et bedre pasningstilbud? Mange spørgsmål, men indtil videre ikke mange svar.

Det er trods alt godt han kun er to. Så kan vi nå at redde mange problemer der eller senere ville melde sig.

Allerede kommentarer til det jeg skriver. Fedt nok. Og positive og gode indlæg, der kan bruges til noget. Kendte godt hjemmesiderne og har haft stor glæde af dem, men alligevel. Tak for tippet.

Vi skal stå sammen. ingen tvivl om det. Det gør vi allerede. Vi har tudet sammen og grinet sammen mange gange siden sidste uge. Det hjælper med lidt galgenhumor ind imellem. Vores lille unikum skal naturligvis have en god og tryg familie, hvor vi står sammen om tingene. 

 

Stikord: autist

Trackback-URL: http://www.ebblog.dk//track.php?art=5570

Kommentarer

#1 Kommentar fra Togp (svar):
Spørgsmål er der nok af og det kan nemt virke som om der er for få svar.

Min kone har tidligere arbejdet med autister og fra hende ved jeg der er en del man kan gøre for børn med autisme.

Her er et par links som jeg lige faldt over håber de kan give dig nogle svar.

Videnscenter for Autisme
http://www.autisme.dk…

Center for Autisme
http://www.centerfora…

Fakta om Autisme og Aspergers syndrom
http://www.psykiatrif…

Knus, kram og venlige tanker her fra

Upassende? Tip moderator!Skrevet 8 november 2006, klokken 09:45

 

#2 Kommentar fra Hvepsen (svar):
Det aller vigtigste i den svære situation er at i som forældre står sammen, selv om det til tider vil sætte jeres tålmodighed på en stor prøve.
Hvepsen ønsker jer al mulig held og lykke fremover.
Pøj pøj
Hvepsen
Upassende? Tip moderator!Skrevet 8 november 2006, klokken 09:52
#3 Kommentar fra Lujo (svar):
Pludselig at opdage, at det vi troede og forventede ikke holder stik, kan være et chok.De værktøjer vi forventede at skulle tage i brug må pludselig erstattes med nye værktøjer om vi først skal anskaffe. Det kan være en frustrerende tid hvor usikkerheden kan være stor. Tanker, håb og drømme kan pludselig antage andre dimensioner. Jeres lille Kristoffer er et unikt barn i kraft af dén han er.Kærlige tanker
Helle

Upassende? Tip moderator!Skrevet 8 november 2006, klokken 10:16
#4 Kommentar fra Memento (svar):
Jeg er ked af det på jeres vegne. Det må være en frygtelig besked at få – og forholde sig til. Heldigvis er forældres kærlighed så ubeskrivelig stor – gu´ske lov at jeres lille søn har jer! I vil blive hans “tolke af verden” og den faste klippe en autist, og alle andre børn, har så meget brug for. Jeg hørte engang en mor til en dreng med autisme beskrive følelsen af, hvordan alting væltede sammen om hovedet på hende, da hendes søn fik diagnosen – hun sagde så smukt ” at få et barn er på mange måder, som at skulle på sit livs rejse til smukke Australien….man forbereder sig, glæder sig og har næsten alting planlagt oveni sit hoved på forhånd… man har pakket, har sat sig i flyet, alt er så spændende og så dejligt – man glæder sig så meget til at udforske dette spændende store, dejlige kontinent.. Og så lige pludselig råber stewadessen “så er der kun 10 min. til vi lander i Holland” – sådan føles det at få afvide at ens barn er handikappet.. Intet blev som man troede og håbede, men når skuffelsen og sorgen har lagt sig, finder man ud af at Holland er et dejligt sted, fyldt med masser af gode oplevelser, smukke blomster og fede timer”.
Som du selv skriver er det din søns held, at hans handikap er opdaget så tideligt – han vil blive skånet for mange nederlag, fiaskoer og hårde tider, idet i allerede nu kan tilrettelægge hans dag og liv, så han har størst mulighed for gode dage og udvikling. I ønskes alt muligt held og lykke… Tanker herfra.
Upassende? Tip moderator!Skrevet 10 november 2006, klokken 18:15
#5 Kommentar fra easydriver (svar):
Jeg kører som taxachf.Og jeg kører en del med autister, og ofte har jeg tænkt at de er en gave, i vil få mange vidunderlige oplevelser med jeres barn, det lover jeg jer.

Jeg kører emd en 13 år autist en gang om ugen, han er bare en vidunderlig unge, jeg forstår jeres angst og nervøsitet, men det skal nok gå alt sammen;o)

VARME kram herfra.


Om at se autsismens ansigt (Endnu et gammelt indlæg)

Faldt lige over dette lille klip på Youtube. Han ligner min søn en del. Både udseende og i de ting han gør. Jeg genkender tangen i munden, rækken af legetøj. Min søn er ikke begyndt at stable i højden og skriver ikke, men er faktisk meget optaget af at studere f.eks. det der er på bagsiden af en DVD og kan vælge den han vil se på baggrund af bagsiden. F.eks. hvilken af hans toget Thomas DVD’er. Han har så mange, at jeg næsten ikke kan kende forskel, men han kan.

http://www.youtube.com/watch?v=G7kHSOgauhg


Om at gøre noget helt vildt grænseoverskridende

Følgende vil nogen have læst i dagene omkring 2. januar, da jeg har kopieret det fra den gamle blog.

Overskriften kunne tyde på et eller andet vildt og i min verden har jeg lige gjort noget helt sindsygt grænseoverskridende.

Jeg har netop talt med vores sagsbehandler på kommunens handicapafdeling og bedt hende sætte processen om aflastning i gang. Det synes jeg fandme er græsneoverskridende. Tænk sig at nå til en erkendelse af, at man ikke altid kan tage sig af sit barn som man ønsker at gøre det. At man ikke i får tanket energi i weekender og ferier, men kommer tilbage til arbejde og glæder sig til en pause.

Misforstå mig ikke. Jeg elsker at være sammen med ham og ville ikke bytte for noget i verden, men det er hårdt, at være sådan på mærkerne en hel juleferie. Det er ikke godt for hverken forældre eller barn. I gør bed den lille adskillige gange, fordi han var så fuld af spændinger og frustrationer. Dette på trods af, at vi virkelig har prøvet at gøre det så godt vi overhovedet kunne.

Vi arbejder begge med børn hver eneste dag og jeg arbejder endda med børn med specielle behov at gøre og har derfor en masse gode pædagogiske redskaber i rygsækken, men når man ikke har overskud, så hjælper det intet.

Så nu er processen i gang. Et meget uddybende skema og alle vores private forhold kommer ind ad døren en af de nærmeste dage. Så skal vores svar vurderes og vi skal til en række møder, inden der  overhovedet kommer til at foregå en vurdering af om vi opfylder de krav der skal opfyldes. Skulle vi komme i betragtning, så er der hele spørgsmålet om privat aflastning eller institution.

Jeg synes min morgen har været grænseoverskridende og glæder mig til at min kone kommer fra arbejde, så jeg kan dele med hende.

Nu vil jeg nyde den ekstra fridag jeg har i slutningen af min ferie og prøve at tanke noget overskud. Tror jeg vil bruge nogen af de penge jeg fik fødselsdagsgave og bytte en enkelt gave.


Om at synge lange bange sange

Vil ikke skrive så meget, bare nøjes med et link.

 http://www.youtube.com/watch?v=NUKLunm1nTg