Om at blive losset hårdt i løgene

Der har været stille på bloggen igen, men undskyldningen er nu god nok denne gang. Det er ikke kun almindelig slendrian der ligger til grund for pausen.

Jeg er efter lang tids undersøgelser for alt fra nyresten, galdesten, mavesår og meget andet, blevet diagnosticeret med cystenyrer, som er en kronisk nyrelidelse, der ikke kan gøres noget ved. I mit tilfælde har jeg en del smerter og noget kvalme, men det er dog til at holde ud, særligt nu hver jeg kender årsagen til smerterne.

Lidelsen er som oftest arvelig, men i mit tilfælde, hvor vi ikke har så stort et kendskab til min families sygdomshistorie, så ved vi det ikke rigtig. Min søster skal også undersøges for lidelsen, men indtil vi ved noget om hendes tilstand, så er det gætværk.

Vi håber meget det er den noget mindre typiske ikke arvelige version, der udvikler sig meget langsommere, da udviklingen kun har en udgang. Dialyse og/eller transplantation. Cysterne som udvikles, fortrænger rask nyrevæv og dermed formindskes nyrefunktionen. Derudover kan man se frem til hyppigere urinvejsinfektioner med blod i urinen, forhøjet blodtryk, øget risiko for hjerneblødninger. Alt sammen meget hyggeligt.

Heldigvis viser prøverne, at mit forløb endnu ikke er ret fremskredet. Min nyrefunktion er ikke så ringe endda og jeg har ganske vist lidt forhøjet blodtryk, som der skal tages stilling til om vi skal medicinere. Det kan måske undgås, da medicinen kan være hård ved netop nyrerne.

Selv om det er en hård udsigt, muligvis at se frem til, så tager vi det med nogenlunde ro. Det er jo blot endnu et lille los i løgene.

Samtidig har vores handicaprådgiver sagt sit job op, for at gå arbejdsløs. Tænk sig, at man kan være så træt af ikke at få lov til at udføre sit job, at man hellere ikke vil arbejde.